Efterårsjævndøgn. Forårsjævndøgn. Så er nat og dag jævne. Døgnets timer er ligeligt fordelt. Lys og mørke er jævnet ud over hele dagen. Men er ikke lige. De står lige, men er ikke ens.
Jævn er det samme som støt, lige, vedvarende, stadig. Som en sang i fire fjerdedele. En konstant rytme. Hvis der ingen rytme er, er det svært at placere pauser. En ottende del giver meget lidt mening uden fire fjerdedele.
Der er ingen udslag. Det kan være jævnt kedeligt.
Hvis et hjul skal være godt, skal det være jævnt. Et ujævnt hjul - eller en ujævn vej - giver en bumpet tur. Hvis et orkester skal følges ad, skal dirigenten slå i et jævnt tempo, så ingen løber, og alle holder takten.
Kan man leve jævnt?
Et jævnt liv, må være ét, der holder en bestemt takt. Måske fire fjerdedele. Forudsigeligt og støt.
Et liv, hvor en rytme gør det muligt at finde plads til pauser og skalaer.
Et liv, som hviler i et tempo, der gør det muligt at blive ved. Med at leve og være til.
Måske skal man leve som en hindbærbusk eller et æbletræ; de har hvile, blomster, modning og frugter ligeligt fordelt i en stadig rytme gennem hele deres liv.
Jeg ville gerne leve jævnt. Ikke kedeligt, men vedvarende.
Meget smukke og fine overvejelser. I dag lever vi allesammen mest for at være unikke, men måske er jagten på det unikke og strålende nogen gange en sten på vejen mod det gode liv.
ReplyDeleteKram.
Et jævnt og muntert virksomt liv på jord!
ReplyDeleteSkriver Tro, Håb & Kærlighed
Marina, jeg tror, du har helt ret i, at stræben efter at være unik kan være en hindring for at have det godt og leve godt. Det er tankevækkende. Eller måske er det, at det unikke er blevet placeret i det ydre i stedet for det indre...
ReplyDeleteCharlotte: Nemlig!