Tak til 3.C.

Tirsdag var der jubilæumsfest for 3.c. 10 år siden var det var drog hærgende gennem forældres hjm og indtil flere byers natteliv. Den gang blev jeg kaldt for Anne K. Vi var to Anne'r, og jeg fik K'et. Efter jeg blev gift og tog Duncans efternavn er mine initialer blevet anderledes. Nu er jeg Anne T. Jeg havde glemt, hvor sjovt det var at være Anne K i 3. C.

Vi mødtes midt i St. Vildmose til hygge og snak. Samtalen faldt naturligt nok på, om vi har forandret os på de sidste 10 år. Nogle sagde nej. Jeg hørte til dem, der mener ja.

Måske ikke grundlæggende, men i dag jeg er ikke, som jeg var, dajeg var 20 år. Heldigvis. Det ville være trist at være 30 år, og ikke være kommet længere end til at være student. Med det mener jeg ikke karriere eller familie mæssigt. Jeg tænker mere på den modningsprocess, jeg håber foregår i de fleste, og som jeg i hvert fald satser på finder sted i mig. Jeg håber, jeg modnes, bliver om ikke klogere så visere; at jeg lærer af det, jeg oplever; at livet beriger mig, og at jeg bli'r ældre, som en fin staude: blomsten er den samme, som da den blev plantet, men efter nogle år er den større, har dybere rødder og får flere blomster. 

Man kan selvfølgelig mene, at jeg så er den samme. Måske. Måske er jeg den samme, bare ældre. Måske er jeg en anden, bare med samme udgangspunkt som dengang.... eller...

Nogen indskød: "I hvert fald kan man se på maden, at vi er blevet ældre; den gang ville vi ha' bestilt pizza'er, og spist dem ud af pakken." Der sad vi nu med grillet steg, to salater, kartofler med krydderuter, dessert og nyristet kaffe.

Uanset hvad, så var det en herlig aften. Det var en glad Anne KogT.