Jeg har gået på en vej, der var temmelig bakket. Grænsende til et bjerglandskab med uventede stejle stigninger og skarpe sving. Alligevel har jeg ikke været i tvivl om dens retning. Nu viser det sig, at vejen jeg går måske ikke er så ensrettet, som jeg har troet.
Det vil vise sig, hvad der gemmer sig bag næste sving.
hmm - har du en tatovering på din højre fod? Noget om livets vej? Nyt eller?
ReplyDeleteHmmm, spændende Anne - tak for dine fine kommentarer den sidste tid - dejligt du er tilbage.
ReplyDeleteDen der aldrig farer vild, finder ingen nye veje Anne, og fødderne peger altid i en retning, følg den retning og du vil finde enden af regnbuen.
ReplyDeleteI kærlige tanker, god Søndag aften.
Vejen opstår, som vi går på den ... der er veje, som kun du vil finde. De dukker op, lige netop når du har brug for at gå på dem. Også når du ikke ved, at du har det ... ;)
ReplyDeleteGod dag til dig, kære Anne.
Det er med veje som med døre: Når én dør lukkes er der en ny der åbnes. Træd trygt den nye sti - også selv om "det kilder maven" som din søn siger.
ReplyDeleteCharlotte: Ja, der sidder en tatovering, som også handler om vejen. Det er et citat fra salme 16 i GT.
ReplyDeleteProophecy: Det er også godt at være tilbage. Og så er det godt at følge med hos dig!
Du lærer mig livets vej!
ReplyDelete