08/03/2011

Pandekagedag

Små pandekager, store pandekager, tynde og tykke, med vanille og med kødfyld. Pandekager til eftermiddagsmad og til aftensmad. Pandekager i lange baner. 

Tirsdagen inden Askeonsdag, hvor fasten starter, markeres i England med "pandekagedagen". Så vidt jeg har forstået, handlede det om inden fastens afholdenhed om at spise alt det gode og fede - ligesom vores fastelavnsfest med kager, udklædninger og fest gør. Shrove Tuesday kalder de den i England. Herhjemme hed den Hvide tirsdag. Den hedder det vel endnu, men det er de færreste, der ved det. 

I Duncans familie spiste de pandekager til aftensmad, sådan gør vist de fleste engelske familier. I skolegården dagen efter gik snakken så på, hvor mange pandekager, man havde fortæret dagen inden. 

For sjov skyld har jeg gjort hele dagen til pandekagens. Dog fik vi ikke pandekager til morgen og middag i år. Men til eftermiddagsteen og til aftensmad med dessert var der pandekager i lange baner. Rasmus Klump ville have følt sig godt tilpas. Og vi voksne og de børn, der var har, nød at frådse og føle os forkælede. Så kan fasten bare komme an!


No comments:

Post a Comment

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...