Solsikken

Jeg kan ikke se solsikker uden at tænke på denne her fantastiske lille historie, jeg første gang hørte Martyn Atkins fortælle, da jeg læste i England:

"Der var en gang et ualmindeligt gråt og trist nabolag i en nord engelsk industriby. Alt her var sort, trist og beskidt. Som om dét ikke var nok, lå der midt i området en grund, som var blevet bombet under Anden Verdenskrig, men som aldrig var blevet ryddet op. 


Det var såden et sted, hvor de store drenge røg deres første cigaretter og hvor mændende tissede på vej hjem fra pubben. Man fandt både kanyler og brugte kondomer på omårdet. 


Et år skete der imidlert noget på grunden, som kom til at ændre nabolaget: En solsikke spirede frem. Først var den bare gevaldigt grøn og saftig at se på. Man undrede sig over, hvad det mon var, der tog form. Da hovedet knejsede stolt og foldede sig ud, var det som om solen selv havde fundet vej til det grå nabolag og den triste grund. Strunk, gul og fantastisk stod solsikken og strålede til alle, der gik forbi. Børnene stoppede op på vej hjem fra skole, for at kigge på den. Og de gamle damer stod ved kiosken, og talte om blomstens skønhed. 


Ingen ved, hvordan det startede. Men pludselig en aften voksede en gruppe af mennesker frem, som sammen marcherede ned til solsikken. Da de kom frem til solsikken blev alle helt stille. De stod bare dér og kiggede olmt på solsikken. Hvad bildte den sig ind, råbte en ung mand, at komme der og være pæn, når alt var så trist?! En gammel dame tog mod til sig og spyttede i foragt på den smukke blomst. Dét blev startsignalet til solsikkens endeligt. Folkemængden trampede, hoppede, slog og spyttede på blomsten, der til sidst lå ganske ødelagt på jorden. 


Tilfredse sivede menneskene lidt efter lidt hvert til sit. Hjem, hvor de kom fra - rundt i hele nabolaget. 


Da foråret igen kom, spirede der over hele den nordengelske industriby grønne, saftige blomster frem. Den aften menneskene havde trampet på solsikken, havde de hver især fået dens frø under deres skosåler. Nu rejste solsikkerne deres gyldne, strålende hoveder over hele området."