På mit bord står en buket med blomster fra haven. Jeg er ved at forberede gudstjenesten til på søndag. Jeg forestiller mig, at jeg fremover vil komme med nogle tanker i forbindelse med forberedelserne. Det kunne jo være, der var nogle gode input fra jer. Og dels er det godt at formulere sig for andre, når man skal tænke klart, synes jeg.
På søndag har jeg gudstjenesten i Vejle, og der kommer både børn og voksne, som skal være med til hele gudstjenesten. Derfor skal indholdet selvfølgelig henvende sig til alle. Det bliver salme 23, der bliver udgangspunktet. Det er den salme, hvor kong David fortæller, at kende Gud er som at være får hos en god hyrde. Og David må vide hvad han snakker om. I hvert fald var han selv hyrde inden han blev konge.
Der findes en rigtig flot børnebog over salmen, som jeg vil bruge. Og så tror jeg, vi skal ud og gå og bruge hele kroppen. Det er godt, når der er små mennesker med. I hvert fald er det ofte for de smås skyld vi gør det. I virkeligheden kender jeg mig selv godt nok til at vide, jeg også har det bedst med at få lov til at bevæge mig lidt. Vi skal se på blomster og nyde haven, tror jeg. Der bliver nok også en forhindringsbane vi skal lege på, for nogle gange er selv får i fare og skal have hjælp til at finde vej. Vi skal slutte af med at fejre nadver inde i kirken.
Skelettet til det hele virker i mit hoved. Nu er næste skridt at se hvem, der vil sætte kød på det sammen med mig.
Davids salme om at kende Gud lyder sådan her:
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.
Du dækker bord for mig
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie,
mit bæger er fyldt til overflod.
Godhed og troskab følger mig,
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus
alle mine dage.
Godt at du vil deleforberedelsen med os her på siden. Jeg glæder mig til at høre hvordan det hele gik:-)
ReplyDeleteOg sikke fine blomster din lille have ka´ præstere. Bli´r uklædeligt misundelig;-)
Salme 23 læste jeg igen og igen for min mor, da hun lå for døden. Det var en salme hun holdt meget af. Da vi "sang" hende ud fra plejehjemmet læste jeg den igen, og det blev også den salme præsten talte over i kapellet.....
ReplyDeleteDen salme er smuk, og har fået en stor betydning i vores hjem.
Held og lykke med forberedelserne.
Det lyder som en rigtig god gudstjeneste Anne og som gud sagde lad børnene komme til mig, det lyder ihvertfald til at du er opsat på at underholde de små, det kan ikke blive bedre, god gudstjeneste Anne.
ReplyDeleteMor: Bare du ikke bliver grøn :-) Jeg er selv ret godt tilfreds med hvad haven kan lige nu!
ReplyDeleteGaia: Nogle bibel tekster er netop sådan at de lissom kan bære os i nogle dele af livet. Og bliver på den måde også særlige senere. For mig er salmen her en "kernetekst", som jeg gerne vil børn og voksne skal kende og kunne bruge for sig selv. Derfor kommer vi også til at sige, synge og bevæge os til den flere gange på søndag. På den måde håber jeg at kunne hjælpe den ind under huden.
Michael: Det sagde han nemlig, ham Jesus. Jeg - og dem, der hjælper - gør i hvert fald hvad vi kan!