G for gråd og glæde

Mit G må stå for gråd - men også glæde.

 

Fredag begravede vi min mormor. Der blev dagen igennem grædt mange tårer. I kapellet, da vi så hende for sidste gang. Når vi gik ved siden af morfar, der efter 74 år nu er alene tilbage. Da vi kørte kisten fra kapellet til kirken, forbi det lille hus, som har dannet ramme om det meste af mormor og morfars gifte liv. Ved frokosten hos min onkel. I kirken ved kisten, under præstens tale og ved udgangen. Ved graven, da kisten blev sænket ned. Og der blev grinet af sjove historier, gode minder og typiske bemærkninger. Vi fik i fællesskab grædt over det samlingspunkt vi ikke længere har. Og leet over de børn, der nu render rundt i den store familie, som alligevel er, som den plejer. Der bliver grædt nu, hvor jeg skriver  og ser billeder. Og smilet, ved tanken om hvor stolt og glad morfar var over alle de mennesker, der var mødt op, alle de blomster, der var sendt og over hvor smukt kalket og tjæret huset var til dagen.

Det sidste billede bringer både tårere og smil frem. Her er en lille del af os samlet efter mindesamværet for at se graven og alle blomsterne. I kørestolen sidder min morfar. Tre af hans børn og svigerbørn er med. Tre af hans børnebørn med deres mænd og kærester er med. Og tre af hans oldebørn. Min mormor er ikke mere. Det er et stort tab. Men morfar og familien findes endnu. Og den sidste er blevet godt opelsket af de to - og dét er en stor glæde!

Se flere bud på G hos ABCtema.