20/05/2010

Forskellige spirer

Det er lidt skægt at se hvor forskellige spirer er. Da jeg først fik min egen lille have, troede jeg ikke, man rigtigt kunne se forskel på de spirer, der kom frem, før de havde fået de første "rigtige" blade. Men sådan er det slet ikke. De allerførste spædespirer kan være meget forskellige fra hinanden - og siger vel på den måde en del om den plante, der er på vej. 

Først er her kugletidsler:
 

Så er der judaspenge:
 

Og til sidst er der brudeslør: 
 

Når jeg går og ser på de her små forskellige kim-planter, så kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan jeg genkender ting, der spirer i mit eget liv. Hvordan ved jeg om det er ukrudt eller en blivende plante? Hvordan ved jeg om det er en spire, der vil ødelægge gode ting, hvis den får lov til at vokse, eller om det er noget, der vil bringe blomst, frugt og gavn? Og kan man lære sig at se forskel, ligesom man kan med kim-planter i haven? 
Det får mig til at tænke på den historie, Jesus fortalte, om nogle mænd, der såede ukrudt i deres nabos hvedemark. Naboen sagde, da hans folk så de små kim-planter af ukrudtet, at de ikke skulle luge, før både  hvede og ukrudt var stort. For hev de ukrudtet op for tidligt ville det bare skade rødderne på de blivende planter. (Markusevangeliet kapitel 13 vers 24-30)
Jeg tror, man kan lære det lidt efter lidt - ligesom man kan i haven!

1 comment:

  1. Det tror jeg bestemt man kan. Og jeg tror vi gør det i større udstrækning end vi er os bevidst.
    Men det er dejligt at se det nye liv spire og blive til smukke planter. Selv tidsler har en mission!!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...