Nu, hvor jeg er på barsel, er det den naturligste ting i verden, at have mareridt om, hvad der kunne gå galt for mig på mit arbejde. Åbenbart. I hvert fald havde jeg i nat følgende stress-provokerende oplevelse:
Kongen af landet var død under frygtelige omstændigheder (som ikke var væsentlige for drømmen). Derfor skulle jeg holde begravelsen (selvfølgelig skulle jeg det - det ligger lige for at vælge mig til en kongelig begravelse). Begravelsen skulle holdes i Strandby Metodistkirke (min barndomskirke), som var Metodistkirken i København, som var Skt. Peters kirken i Rom med de lange gange fra den folkeskole jeg gik i kombineret med detaljer fra det college, jeg læste på i England samt den gamle, høje prædikestol fra kirken i Vejle. Ikke nogen rar bygning, når alt dét køres sammen. I hvert fald svær at finde rundt i, når alt hele tiden ændrer sig.
Der var naturligvis mange pressefolk, sikkerhedsfolk og mennesker i det hele taget. Telefoner ringer, folk snakker og alle styrter rundt. Jeg holder samtalen med kongens voksne børn, men kun ganske kort med hans kone. Som så viser sig ikke at være den eneste kvinde, han har været gift med. Og vist heller ikke er moren til de voksne børn. Desværre er der ikke lang tid til begravelsen, så jeg når kun lige at veksle et par ord med konen, inden vi må gå ind i kirken. Uden at have skrevet en tale.
Her går det så op for mig at jeg ikke har styr på detaljer som tidligere ægteskab eller hvor lang tid han egentlig har været konge. Heller ikke hvad han interessede sig for, og jeg har ikke fået valgt nogen tekst at tale ud fra. På vej op til alteret for at lede begravelsen prøver jeg som tosset at finde tre ting, der kan være holde punkterne i min tale. Til den kongelige familie. Og hele landet gennem fjernsynstransmissionen...
Her vågner jeg så og føler mig a) rundt på gulvet, b) nærmest nøgen, c) pinligt berørt over manglende forberedelse og d) forvirret over hvad i alverden den kongelige familie, begravelse, mærkelige kirker og at være blevet mor har med hinanden at gøre?!
Det kan summeres i en ting: Du ser for meget fjernsyn efter du er kommet på barsel - andet kan det ikke være (døde statsoverhoveder - nogen der sagde Polen?? - Regent-super-overeksponering i anledning af 70 års fødselsdag - Pinlige katolsk et-eller-andet i Vatikanet der forsvarer pædofili-overgreb...) Honey, du ser for meget TV.(og det gør jeg så også, siden jeg kan læse alt det i din drøm).
ReplyDeleteGodt du vågnede, sådan havde jeg det også i morges :-) men jeg skulle nu ikke begrave nogen, men snarere redde nogen :-)
ReplyDeleteHa ha ha, Lina. du har ret - kan godt se, der kunne være nogle koblinger der! Men jeg synes faktisk ikke jeg hverken ser meget fjernsyn eller lytter meget radio... Og så alligevel. Noget må jo være trængt ind!
ReplyDeleteLene, jeg håber, du hurtigt fik rystet oplevelsen af dig! Det kan næsten være med til at give dagen en mærkelig start, sådan en drøm!