I går mødte mine bedsteforældre deres 20. oldebarn for første gang. Det havde jeg glædet mig rigtig meget til længe. Min mors forældre har en sjælden evne til at holde af mennesker, og synes at børn er noget ganske særligt. Hvert eneste barnebarn, oldebarn, tipoldebarn eller nabobarn, de er blevet præsenteret for har været noget ganske særligt. Med bemærkninger som "Jarmen, så klog haj er!" (=jamen, så klog han er) eller "A hår da al'ri sit så tjøj ei bette fyr" (Jeg har da aldrig set så dygtig en lille dreng) er hver eneste nybagte mor blevet bekræftet i at netop hendes afkom er verdens største vidunder. Hvad børn jo er.
Og i går var det så min tur til at vise mit lille vidunder frem. Det slog ikke fejl: Samuel er SÅ klog, dygtig, stor og nysgerrig.
Da min mormor og jeg på et tidspunkt talte i telefon sammen inden besøget, sagde jeg, at det da også var lidt specielt at få et lille brunt oldebarn. Han er jo den første af den slags i flokken. Hvortil min mormor prompte svarede: "Haj er da wo's lij' gått!" (= Han er da vores lige godt).
Hvor er jeg taknemmelig for, at det er sandt!
Det kan jeg godt forstå og dine morforældre lyder som kloge dejlige mennesker :-)
ReplyDeleteDet er nemlig det han er! Og i princippet er de der børn jo alle gaver vi blot har til låns.... (selvom jeg nok egentligt håber på et vist ejerskab).
ReplyDeleteKram
Ikke underligt, at du er, som du er med sådanne aner:-)Og det er jo sandt, som din mormor siger: Han er en af deres! Verden er underfuld - og vi får lov at være med i den!
ReplyDeleteJa ikke også, Lene :-)
ReplyDeleteLina: Det er de jo - selvom det med ejerskabet da også er en faktor, der spiller ind! Måske der snarere er tale om en art forvalterskab?
Tak!, Charlotte. Det blev jeg glad for at du synes! Ja, det er rigtig godt at få lov at være med :-)
grumme gode folk ;-)
ReplyDeleteHvor er det dog dejligt at læse om dine bedsteforældres holdning til børn :-)
ReplyDeleteOg sjovt at læse dine lydskrift af det jyske ...
Begynder Samuel Sipho at forstå jeres dansk?