07/04/2010

Bleer

Inden Barnet ankom havde jeg en vældig fast mening om, at vi i hvert fald ikke skulle bruge køb-og-smid-et-ton-plastik-ud-bleer. Derfor havde jeg tænkt, at vi skulle bruge eks, Imse Vimse bleer. Dels af hensyn til økonomien, men i særdeleshed af hensyn til miljøet. Da vi ikke kendte størrelsen på Barnet, købte vi ingen startpakke eller bleer inden vi rejste.
I Sydafrika ankom Barnet med en stor pose engangs-plastik bleer. De skulle naturligvis bruges. Hjemme igen har vi brugt bleer med Svanemærket. Flere har spurgt "Hvordan går det med de miljørrigtige bleer?" (Muligvis fordi flere faktisk har set ret forskrækkede ud ved tanken om, at jeg ville bruge stofbleer - de fleste kender kun dem, vi selv tissede igennem i, da vi var børn.) Indtil videre har jeg måttet svare, at bekvemmelighed kombineret med "der-er-tusind-ting-at-vænne-sig-til" har gjort, vi "kun" bruger svanemærkede.
Men, NU, nu er det lykkedes os at finde Nature Care bleer, opfundet af en mor i Sverige, som "synes verden fortjente en bedre ble." Det kommer ikke til at spare os penge (og skidt med det), men det kommer til at gøre tosset godt for samvittigheden. Bleerne fra Nature Care er nemlig 100 % biologisk nedbrydelige! Så faktisk kan de hjælpe til i komposten, hvis det skulle være...

2 comments:

  1. Birgitte Strand Thirup07 April, 2010

    Superbrugsen har også nogle økologiske/biologiske bleer...
    Eller de havde i hvertfald da pigerne var små..


    Jeg havde også tanken om miljørigtige bleer da jeg ventede pigerne... Men med to spædbørn på en gang var det billigere og nemmere med "plastik-bleerne".

    Jeg glæder mig til at de jer alle 3 igen, og håber i har haft en god påske

    ReplyDelete
  2. Kære Birgitte! Jeg synes vi har haft en rigtig god påske. Vi fik set og mødt en del familie og venner, og slappet af oveni.
    Der er efterhånden mange, der har svanemærkede og mere eller mindre økologiske bleer. Men de her er de eneste jeg har fundet, som er så godt nedbrydelige på naturligvis.

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...