B står hos mig for Bibel og Barnløshed. Bibelen er jo bogEN i kristentroen, og er ikke bare en samlingskrifter, men en levende sparringspartner. Der er selvfølgelig forskel på hvordan forskellige mennesker også indenfor kristendommen forstår og bruger bibelen. Det vil jeg ikke komme ind på. Blot fortælle at jeg læser i min bibel og "tygger" på indholdet, så den kommer til at fungere som samtalepartner....
F.eks. i forbindelse med adoption og barnløshed har jeg fundet støtte i historierne i bibelen:
Kvinder, som Sara, Rakel, Hanna og Elisabeth, har jeg kunnet lære af og græde sammen med.
Sara, der var så desperat efter at give sin mand en søn - og vel også efter at have et barn at kalde sit eget - at hun sendte sin mand i seng med slavepigen, for dog at få et barn i huset. En velkendt tanke blandt barnløse: "Hvis jeg ikke kan give dig et barn, så find én, der kan!"
Rakel, der var smuk, men som ikke fik nogen børn. Og hvad er skønhed så værd, når den grimme søster føder barn efter barn? Uretfærdigt kan det føles når "alle andre" får børn så let som ingenting omkring sig.
Hanna, der også var til grin, fordi hun ingen børn fik. Til grin er man vel ikke i dag, men udenfor kan man godt være - og føle sig i hvert fald - jo mere savnet gnaver. Hannas mand forsøgte at trøste med "Men, du har jo mig. Og vi har det jo godt sammen - er det ikke nok?" Hvor mange barnløse har ikke hørt "I er så unge" "Slap nu af og nyd hinanden" "Det er jo også en slags luksusproblem, ikk?". Og for så at føje spot til skade gik Hanna i kirke og græd og bad til Gud - og fik at vide af præsten, at nu måtte hun holde op med at opføre sig tåbeligt (han troede, hun var fuld). Mange har vist følt sig misforstået af folk i autoriteter, uanset om det var præsten, lægen, gynækologen eller en helt anden.
Så er der Elisabeth, den gamle kone, som havde opgivet at få et barn. Og som pludselig bliver gravid med besked fra en engel. Hendes mand blev stum (af forundring?!) og sagde først noget da barnet var født og navngivet. Det smukkeste ved Elisabeths historie var at barnet sprang i livet på hende, da den gravide Maria kom på besøg.
De fire kvinder bliver alle sammen gravide og føder stærke drengebørn, der får afgørende betydning for hele Guds folk. Men deres vej derhen er hverken let eller ligetil. Der går år og dag, og de må svære prøvelser igennem inden de står der. Det er ikke alle kvinder (eller mænd) der bliver forældre, som kvinderne her. Alligevel kan det være en hjælp at vide sig i godt selskab!
Detta var ett fint inlägg. Det är bra när man finner något som passar en när man behöver tröst.
ReplyDeleteTrevlig helg!
Livet er ikke like rettferdig alltid. Noen tenker ikke på å fa barn,, men blir gravide og noen forsøker år etter år, men blir barnløse..
ReplyDeleteMan tror det er en selvfølge at an skal kunne få egne barn, men slik er det ikke. Jeg kjenner mange som ikke kan dette, men det er fint å se at etter de har førdøyet det at de ikke kan bli gravide (for det er faktisk en sorgprosess) bestemmer seg for å bli fosterforeldre eller adoptere og hvilken glede det gir dem:)
Kn du forsøke neste gang å linke direkte til det aktuelle innlegget på Mr. Linky listen? Det gjør det letter for besøkende å finne bokstavinnlegget ditt etter at det har kommet nye poster over innlegget på de aktuelle bokstavene.
:)
Det er skønt, når Bibelen helt konkret giver os et spejl, så vore egne liv bliver løftet og set i det store perspektiv.
ReplyDeleteTak, Maria! Det er nemlig rigtig godt, når det kan lade sig at gøre. Også god weekend til dig!
ReplyDeletePetunia, det troede, jeg også, var det jeg havde gjort? I hvert fald har jeg ikke gjort andet end det jeg plejer at gøre...Men du har helt ret i at det er sorgprocess. Faktisk er jeg glad for, at du skriver det, for det er der ikke mange, der anerkender :-)
Charlotte: Det er rigtig godt. Og den bliver et spejl hvor én selv træder frem på en anden måde.
Der er et vist pres på de barnløse, også i vores kultur, men det er dog ikke nær så slemt som f.eks. i visse mellemøstlige kulturer, hvor man nærmest føler, at livet er spildt, hvis man ikke får børn.
ReplyDeleteBarn og ikke få barn vet jeg dog meget om:
ReplyDelete4 med min første kone + en naturlig abort
0 med min andre.
Resultat: Mine barn har to mødre, og min x er vår søster.
Om det er lenge siden?
Da er du invitert til vår sølvbryllupsreise til, ja nettopp: B