25/09/2009

Café Quindfolk

I går aftes var der Café Quindfolk i Esbjerg. Jeg glæder mig altid til det. Kvinder mødes med god tid til samtale, mad og væsentlige emner. I går spiste vi porresuppe, spinat og lakse tærte, porre-mandel tærte, curry med naanbrød, bønnesalat og en couscous salat med tørrede abrikoser, pinjerkerner og persille. Til kaffen var der blåbærmuffins....
De første gange har jeg stået for maden alene, men denne gang fik jeg hjælp af Jane. En rigtig stor hjælp, fordi jeg kom lige fra kollega-træf og ikke havde så meget tid til at forberede som jeg plejer. En hjælp fordi jeg skulle holde oplægget og havde mit hoved en del der.
Det handlede om serien om Harry Potter. Meget spændende - at forberede i hvert fald :-) Vidste du, at JK Rowling har skrevet siden hun var 6 år? Eller at Harry Potter og dødsregalierne er solgt i mere 400 millioner eksemplarer verden over?
Mit bud på hvad det er, der tryllebinder os med bøgerne er at emnerne er meget vigtige: venskab, magt, døden og kærligheden. Hvordan former mine venskaber mig og hvordan forbliver jeg tro mod dem? Hvordan forholder jeg mig til magten? Hvordan har jeg det med døden? Og at bøgerne fortæller at når jeg er elsket og set som den jeg er, bliver det muligt at leve på en anderledes måde - fri til at handle efter kærligheden.

2 comments:

  1. Herligt, at I havde en god Café. Glæder mig til at besøge jer næste gang :-)

    ReplyDelete
  2. Tak, Charlotte! Det var en rigtig god aften, synes jeg. Og vi glæder os meget til besøget! De første flyers er sendt ud :-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...